Om klinikken

Hvem er vi?

Vi er det der kaldes ‘en kompagniskabspraksis’ på 3 læger. Det vil sige, at de 3 læger ejer og driver klinikken sammen, heldigvis dog også sammen med en masse andre dygtige kollegaer af forskellig faglighed.

Lægehuset Aarhus opstod i 2025 efter at Lægehuset Ryesgade 1 styrtede sammen i april 2025. Før det boede vi på Park Alle 1 som Lægerne Park Alle 1 (det endnu tidligere Okholm og Andersen)

Hvem møder du aller først?

Du kan se hele personalet under ‘Mød os’

I vores sekretariat har vi Kirstine og medhjælp som sekretærer ved telefonerne hver dag fra 8.00-12.00, dog pause fra 9.30 -10.00.

Resten af tiden hjælper de i sekretariatet, med at hjælpe jer ved skranken, lave administrative opgaver, attester og meget meget mere.

De er dygtige, og smiler oven i købet begge, både med stemmen og i virkeligheden. Det er en stor fornøjelse.

Kirstine og medhjælp tager sig af alle indgående telefoniske henvendelser og hjælper dig med at få løst dine ønsker/behov på bedste måde.

Det kan være en særlig booking, en akut tid på dagen, en kort forespørgsel til andet personale, som ikke har kunnet ordnes via vores e-portal eller evt medicinbestillinger som du ikke selv har kunnet ordne via e-portalen. De giver ikke svar på årskontroller, blodprøver eller lign.

Tidsbestillinger. Se mere indgående her

Vi arbejder med tider du kan planlægge frem i tiden så de passer dig(kan bookes online). Alle dage vil der også være akut/kvik-tid fra 11.30-12.00 hvor du må møde op med sygdom der kræver en akut vurdering eller små afgrænsede emner. Se under akuttid.

I sekretariatet(skranken) og i laboratoriet ved ex bloprøver og andre undersøgelser, har vi ‘praksisassistenter’, som vi kalder vores medicinstuderende der arbejder hos os.

De er er vores blæksprutter, altid klar på at hjælpe både dig og os.

De er gode at være venner med, da de kan få meget (men ikke alt) til at lykkes, så pas rigtig godt på dem der ude….

Resten af personalet og andet om arbejdsgange, kan du læse mere om andre steder på hjemmesiden.

Vel mødt!

Lægehuset Aarhus åbner på Banegårdspladsen 4, 1, 8000 Aarhus C 4. nov kl 8.00 på telefonerne og til akuttiden.

5. nov er vi tilbage med normale åbningstider fra 8.00-16.00. Mere info følger.

Den midlertidige adresse er stadig: Banegårdspladsen 6, 2 th, 8000 Aarhus C.

Læs meget mere på vores hjemmeside www.laegerne.dk

Venlig hilsen lægehuset Ryesgade 1