Hvem er min læge?

Lægehuset er en kompagniskabspraksis, hvilket betyder at du som patient er tilmeldt lægehuset og ikke den enkelte læge. Du kan naturligvis altid bestille tid hos en bestemt læge, og er du kronisk syg eller har mange lidelser, så råder vi til at du vælger dig en fast læge, da det giver bedre kendskab og dermed bedre patientforløb. I akutte tilfælde kan du ikke garanteres faste læge, men en tid ved en af de behandlere der varetager akutarbejdet den pågældende dag.

Har du mange lidelser eller særlige behov, vil du opleve at få et fast ‘behandlerteam’, således at du ser den samme sygeplejerske og læge, og kan regne med at de to arbejder sammen, hvis/når  der er behov for en skærpet indsat omkring din sygdom og sundhed.