Gode råd ved allergi for husstøvmide:
- Luft regelmæssigt ud – gerne med gennemtræk - i 5-10 min 2-3 gange dagligt, især i de rum hvor du sover.
- Varm huset op til min. 20 grader. Der er mere fugt i et koldt værelse.
- Gør grundigt rent en gang om ugen.
- Vask sengetøj (betræk) mindst hver 14. dag. Vask ved 60 grader. Anskaf gerne en tynd rullemadras, der kan vaskes med hver gang.
- Vask dyne og pude ved 60 grader 4 gange om året.
- Undgå væg-til-væg-tæppe i det rum, hvor du sover, hvis det er muligt.
- Sørg for luft til madrassen, fx med ben under sengen og ingen skuffer. Skift gamle madrasser.
- Bamser, der skal være i sengen, skal kunne vaskes ved 60 grader.
- I enkelte tilfælde kan det hjælpe at bruge et madrasovertræk som er tæt for husstøvmider.
Gode råd i forhold til pollenallergi:
- Luft ud tidlig morgen og sen aften, når duggen er faldet - så får du mindre pollen ind i huset.
- Tør ikke vasketøj udendørs i pollensæsonen.
- Skyld evt. dit hår og krop af før sengetid, så du ikke tager pollen med i seng.
- Benyt evt. næseskylning med saltvand dagligt.
- Følg gerne pollentallet. Så ved du, hvornår du skal være særligt opmærksom.
Pollentallet kan følges på en app samt fås som SMS-besked.
- Obs. Unge med høfeber har ret til ekstra tid til skriftlige eksamener.
Dette er særligt relevant for unge med græspollen allergi.